I Hobro har virksomheden Knauf Danmark A/S adopteret en skoleklasse fra Rosendalskolen.
Ved dette læringsbesøg var emnet billedkunst og gips, og eleverne skulle arbejde med gips materialet i dets forskellige former og stadier. Eleverne fik mulighed for at udfolde deres kreative evner, da de arbejdede med at lave aftryk i gips
Med koncentration og masser af fantasi gik eleverne i gang med at forme og dekorere deres egne personlige gipsaftryk. Det var en fornøjelse at se, hvordan de kastede sig ud i opgaven og skabte fine gipsaftryk
Knauf Danmark A/S har fulgt eleverne i 5.C, siden de gik i 0. klasse, og gennem årene har de på nu 9 læringsbesøg løst mange sjove og lærerige opgaver på, og med, virksomheden. Samtidig har de fyldt arbejdspladsen med en skøn energi og masser af grin.






