“Det er ikke de mange skoledage hjemme på skolen vi vil huske – det er de mange spændende læringsbesøg her hos jer på Severin vi vil huske som noget helt specielt”.
Sådan lød det fra eleverne i 9. klasse på Vestre skole i Middelfart da de skulle sige farvel til deres adoptionsvirksomhed, som de har samarbejdet med siden de gik i 1. klasse.
Eleverne sagde farvel ved et arrangement på Severin, hvor også forældrene var inviteret med. Det var fine taler ved blandt andet elever, Salgschef Per Nørbygaard og skoleleder Anders Mikkelsen.
En dejlig afslutning på et fantastisk samarbejde. Vi håber at eleverne har fået viden, indsigt og udsyn som de kan bruge på deres videre rejse, hvor der venter nye og spændende udfordringer for dem alle.
Tak til alle medarbejder, lærer og elever som har været med på den spændende rejse.



