Gallafest og farvel på Skarrildhus

Mandag den 9. juni var den røde løber rullet ud på Sinaur Hotel & Konference Skarrildhus. Den røde løber var rullet ud for at tage imod elever og forældre fra Skarrild Skole.

Som afslutning på elevernes adoptionsforløb havde Skarrildhus inviteret til gallafest for eleverne. Inden middagen var der reception for elever og forældre, hvor eleverne læste digte op under temaer “Tid” – et emne som eleverne har samarbejdet med Skarrildhus omkring. Det var meget flotte og tankevækkende digte.

Efter receptionen var der middag for eleverne og efterfølgende var der musik og dans i baren 🎉

Festen sluttede ved 21-tiden, hvor forældrene afhentede deres børn.

Det var afslutningen på en langt samarbejde mellem Skarrildhus og eleverne fra Skarrild Skole. Eleverne – som går i 6. klasse – spredes nu til andre skoler for at fortsætte deres skolegang.