Job & Hørelse – netværksmøde

På dette netværksmøde sætter vi fokus Job & Hørelse et emne som ofte bliver overset i en travl hverdag, men som har stor betydning for medarbejdernes arbejdsevne og trivsel.

Vi får denne dag besøg af Relationskonsulent Karina Winther fra Castberggaard som under overskriften: Tinnitus, lydfølsomhed og stressbelastninger – vil give os en generel viden og indsigt om sammenhængen mellem høreudfordringer og stresssygemeldinger. Ca. hver femte dansker i den erhvervsaktive alder oplever udfordringer i arbejdslivet der er relateret til hørelsen. Samtidig kæmper flere med lydfølsomhed, og der er en markant stigning i antallet af personer med tinnitus – særligt blandt unge.

På mødet vil du få den nyeste viden om tinnitus og lydfølsomhed. Hvordan påvirker disse lidelser nervesystemet og kroppen? Hvilke udfordringer oplever mennesker med tinnitus og lydfølsomhed i deres arbejdsliv, hvilke mestringsstrategier, kan man arbejde med – og hvordan ser fremtidsudsigterne ud?”


Dato: 28. oktober 2026
Tid: 08.30 – 11.30
Sted: Oplyses senere (Trekantområdet)
Pris: 250 kr. + moms
Tilmelding: kbv@relationsnetvaerket.dk


Programmet for netværksmødet ser således ud:

08.30 – Velkomst og præstentation
08.45 – Job & Hørelse – oplæg ved Karina Winther, Castberggaard
10.15 – Pause
10.30 – Mød en som du ikke kender – 1-1-samtaler
11.30 – Tak for i dag.