Jobsøgning hos IKEA Odense

I Odense Kommune har IKEA adopteret en skoleklasse fra Holluf Pile Skole.

Klassen som nu går i 8. klasse har netop været på læringsbesøg, hvor temaet denne gang var: Jobsøgning.

IKEA havde lavet et fiktivt jobopslag til en stilling i Tekstilafdelingen som ungarbejder. Alle elever havde lavet en ansøgning som IKEA havde fået tilsendt inden læringsbesøget. Alle ansøgninger blev læst af HR-afdelingen og der blev givet feedback på, hvad der var godt og hvad skulle evt. ændres lidt på.

Da klassen kom på læringsbesøg blev klassen delt i 2 grupper, hvor der i 2 lokaler blev gennemgået ”hvordan laver jeg en god ansøgning?” og ”Hvordan gå jeg til en jobsamtale?”

Eleverne brugte herefter tid på at rette deres ansøgninger til i forhold til hvad de havde lært.

Herefter blev alle elever bedt om at svare på 2 spørgsmål som de skulle filme og svare på (dette er en måde IKEA anvender når de ansætter i stedet for en ansøgning).

Billedet er AI-genereret.