Jobsøgning og jobsamtaler hos Bilka

Hvilebjergskolens 6. klasse er adopteret af Bilka Slagelse, og eleverne har endnu engang haft et spændende læringsforløb. Denne gang var emnet Jobansøgning og jobsamtale.

Som optakt besøgte 2 medarbejdere fra Bilka klassen i december, hvor de lavede et
oplæg om jobansøgninger og CV’er til Bilka. Efterfølgende har klassen arbejdet med deres jobansøgninger og CV’er. Hver elev har oprettet en profil på Bilkajob.dk og uploadet deres ansøgning og CV.

Det førte til at eleverne med en vis nervøsitet var alle til deres første ”jobsamtale” i Bilka. Alle fik jobbet og udstyret med T-shirt og navneskilt, var de efterfølgende ude på gulvet og
afprøve jobbet de havde søgt. Der blev fyldt varer op i nonfood-afdelingen, lavet skilte og ryddet op i frugt og grønt, pakket varer i Bilka-to-go, scannet pakker til pakketårnet og betjent kunder ved kasserne og i selvbetjeningskasserne.

Og så skal vi ikke glemme maskotten Billie, der også var på gulvet og glædede kunderne, små som store. Ja, alle klarede deres jobprøvning helt fantastisk og med store smil.
Som afslutning på læringsbesøget hyggede vi med madpakker, fastelavnsboller, Corney-bar og saftevand.

En rigtig god og lærerig oplevelse for alle. Tak til Bilka, Slagelse for en autentisk oplevelse, de unge mennesker helt sikkert kan drage nytte af i fremtiden.