Klasse mødte Minister hos Fjernvarme Fyn

I Odense Kommune har Fjernvarme Fyn adopteret en skoleklasse fra SANDERUMSKOLEN

Da Fjernvarme Fyn i sidste uge havde besøg af Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard fik han mulighed for at møde klassen til en samtale om, hvordan vi giver vores børn lyst til at fortsætte den grønne omstilling – og være med til at forme Danmarks fremtidige energiplanlægning?

Et godt bud var at lade dem styre de affaldskraner, der hver dag løfter tusindvis af ton restaffald over i de kedler, der omdanner det til fjernvarme.

Noget tyder på, at besøget satte gang i ambitionerne hos flere af børnene – blandt andet hos Anthony Nielsen, der var en af de første til at prøve kranen:

“Jeg tror, jeg vil arbejde her, når jeg bliver voksen,” sagde han.

Det udsagn kom ikke bag på Lars Aagaard:

Det er ikke bare spændende for dem. Det gør en forskel – ikke bare for den enkelte elev, men for vores fælles fremtid. For mange af fremtidens job vil ligge i den grønne sektor, og det starter med nysgerrighed og viden som det, jeg så i dag,” sagde han efter besøget.